Vinduespudsning for boligforeninger og virksomheder

Erfaren vinduespudser med klare fordele

Vinduer og ruder er flottest, når de er pudsede og klare. Derfor er det selvfølgelig vigtigt for os, at jeres vinduer er pudsede. Vinduespudsning er en af vores spidskompetencer og med mange års erfaring i branchen kan vi garantere, at vi kan levere vinduespudsning i lægger mærke til.

Ruder og vinduer vedligeholdes bedst, når de pudses og poleres jævnligt. Glasset holder i længere tid, når skidt og snavs ikke gror fast og giver en mat overflade. Vi tilbyder derfor vinduespudsning i faste intervaller, så I kan sikre jer, at i altid har skinnende rene vinduer, der holder i mange år. 

Vi har bred erfaring med vinduespudsning og -polering i erhvervsmæssige sammenhænge. Vi påtager os derfor primært større vinduespudsningsopgaver, som for eksempel hvis jeres virksomhed skal have pudset glasfacaderne eller hvis I skal have pudset vinduer i boligforeningen.

Få den helt rigtige løsning

Vi råder over professionelt materiel og rentvandsanlæg, der gør os i stand til at pudse vinduer i op til 4. sals højde uden brug af lift, hvilket holder prisen nede på et yderst favorabelt og konkurrencedygtigt niveau. Vi pudser i øvrigt både eksternt glas, såvel som internt glas.

Om hvorvidt vinduerne og ruderne skal pudses hver 2., hver 4. eller hver 6. uge, afhænger af en række forskellige faktorer, som for eksempel trafik og færdsel omkring ruderne og vejr- og læforhold. Vi kommer ud og besigtiger jeres vinduer, ruder og glasfacader, og yder kyndig rådgivning om optimale løsninger.

Vinduespudsning tilbydes også som en fast del af vores ejendomsservice. Vi tilbyder komplette løsninger indenfor ejendoms- og viceværtservice, hvor vi varetager alle opgaver i og omkring jeres ejendom eller virksomhed. Udover vinduespudsning, kan vi for eksempel varetage jeres trappevask, vedligeholde og pleje jeres grønne områder eller sørge for snerydningen.

Vil du ringes op for en uforpligtende snak?

Kontakt os få en fast aftale om vinduespudsning

Skal I bruge vinduespudsning eller ejendomsservice i jeres boligforening eller virksomhed? Så kontakt os allerede i dag. Vi er klar til at besvare jeres henvendelse på telefon 42 44 03 86 eller på e-mail info@sgue.dk. Vi kan også kontaktes gennem kontaktformularen her på siden. Vi tager en snak om jeres ønsker og behov, og kigger gerne forbi og besigtiger jeres ejendom. Samtidig kan vi give et uforpligtende tilbud på en løsning, skræddersyet til jer.

© Copyright - Se Godt Ud Ejendomsservice